Chili Fakta

Lær om chili planters fortid og hvordan du sikre deres fremtid.

Her finder du nogle forskellige fakta om chili.

Chiliens oprindelse

Hvor startede rejsen efter chili og hvordan har det udviklet sig. Læs mere her

Historien

Chiliplanten stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika. Man mener, at der visse steder har været dyrket chili i helt op til 10.000 år. Det var dog først i 1493, at vi i Europa stiftede bekendtskab med den. Det skete takket være Columbus, som under sin rejse mod Indien i stedet havnede i Amerika og opdagede denne sære plante.

Det var også på grund af den rejse, at de oprindelige folk i Amerika kom til at hedde “indianere” – Columbus troede nemlig, han var landet i Indien. Han tog nogle af de farverige frugter med tilbage til Europa, hvor de blev kendt under navnet spansk peber.

Omkring år 1500 eksperimenterede den tyske botaniker Leonhart Fuchs med, om man kunne lave krydderi af frøene fra frugterne. Han fandt ud af, at hvis man tørrede hele frugten, kunne det hele bruges – og det blev starten på cayennepeber, som naturligvis stammer fra cayenne-chilien.

Under Napoleonskrigene begyndte importen af peber for alvor, og man satte gang i produktionen af paprika i Ungarn.

I Danmark har vi brugt chili som prydplante helt tilbage til 1600-tallet, men den blev kun sjældent brugt i madlavning – og da kun som et eksotisk krydderi. Først i 1970’erne begyndte vi at bruge friske chilier i de danske køkkener, især fordi retten chili con carne gjorde sit indtog. Det var dog først omkring 1990, at chili blev en mere almindelig spise i Danmark.

Hvordan passer jeg min plante

Hvor startede rejsen efter chili og hvordan har det udviklet sig. Læs mere her

Pasning

Nu hvor du har fået din chili hjem, begynder den videnskabelige (og lidt magiske) rejse med at passe den. Chiliplanter stammer fra varme egne, og derfor trives de bedst med masser af sol og varme.

🌡️ Temperaturerne bør ligge mellem 20 og 28 grader om dagen og over 15 grader om natten. Kommer temperaturen over 30 grader, kan luftfugtigheden falde så meget, at pollen ikke spredes ordentligt – og så risikerer du, at blomsterne falder af uden at give frugt. Falder temperaturen til mellem 5 og 15 grader, går planten i dvale og udviklingen går i stå. Under 5 grader? Så er det farvel og tak – chilien risikerer at dø.

☀️ Lys er lige så vigtigt som varme. Chilier har brug for godt med sollys for at kunne lave fotosyntese – altså den proces, hvor planten omdanner lys til energi. Jeg bruger selv en vækstlampe i de mørke eller overskyede perioder, men du kan sagtens nøjes med en sydvendt vindueskarm, hvor planten kan suge lys til sig.

🪴 Når du får din lille chili hjem – eller når frøene begynder at spire – starter de typisk i en lille potte på 1 til 3 liter. Det er helt fint. Men når planten vokser til, bør den flyttes til en 7 til 10 liters potte for optimal vækst. Små rødder elsker små potter, men store planter kræver plads til at strække benene.

💧 Der er mange meninger om vanding. Nogle sværger til at lade jorden tørre helt ud mellem hver vanding, andre vander regelmæssigt. Min erfaring er, at planten ikke har godt af at tørre helt ud. Det bedste trick er at stikke en finger cirka 2 centimeter ned i jorden. Føles den tør, er det tid til vand. Men pas på med at overvande – det kan føre til rodråd, og så er det slut med chili-fest.

🧪 Chiliplanter har brug for masser af næring, og når jorden er tømt for godter, må du hjælpe til. Omkring marts eller april er det en god idé at begynde med chiligødning, som du kan finde i de fleste plantebutikker. Bag på flasken står der en blandingsforhold – følg det, og giv gødning hver 1 til 2 dag, afhængigt af plantens størrelse og sult.

Hvordan sår jeg mine frø?

Har du købt nogle frø men du ved ikke helt hvordan du går i gang. Så er der en lille guide her

såning

Når du skal så dine frø, kan du enten vælge at forspire dem eller sætte dem direkte i jorden. Hvis du forspirer, er sandsynligheden for succes større.

Ved forspiring lægger du frøene mellem et stykke fugtet køkkenrulle og placerer det et sted med begrænset lys – for eksempel i en bøtte med låg. Frøene skal holdes fugtige, indtil du kan se, at de begynder at spire.

Når de har spiret, skal de i jord. Her tager du en potte med jord, lægger de spirende frø i og dækker dem let med jord. Sørg for at holde jorden fugtig – ikke våd.

Hvis du vil så direkte i jord, er det mere simpelt, men ikke helt lige så sikkert. Her sår du 2–3 frø cirka 0,5 cm ned i jorden. Brug en potte med drænhuller for at undgå, at jorden bliver sur. Fugt jorden – helst fugtig, ikke våd. Jeg bruger selv en sprayflaske med vand.

Jorden skal holdes ved en temperatur på omkring 22–25 grader, indtil frøene begynder at spire.

vidste du?

Fugle kan ikke mærke chiliens styrke, fordi de er immune over for capsaicin 🌶️. Det er smart, for når fugle spiser frugten, kommer frøene ud i den anden ende – klar til at spire et nyt sted 🌱.

Men hvis et pattedyr spiser chilien, bliver frøene ødelagt af mavesyren. Derfor har planten udviklet capsaicin som en slags selektiv forsvarsmekanisme 💡 – fugle må gerne sprede frøene, men pattedyr skal holde sig væk.